OUTDOOR

OUTDOOR


  • Intensiv træning kombineret med pulserende friluftsliv

  • Mountainbike, klatring, havkajak, rulleskøjtning, adventurerace m.m.

  • Mulighed for EPP 2 bevis på kajak

  • Dansk klatreforbunds sikringskursus 1 og 2

  • Specialetur til Italien og Marokko


Efterår – Outdoor 360

Vælger du Outdoor i efteråret kommer du hele vejen rundt i naturen. På mountainbike, i havkajak, ved klatring, på rulleskøjter, ved trailrunning og adventureracing. Vi skal udenfor, vi skal svede, grine, overskride grænser, udfordre os selv og hinanden.

På Outdoor 360 vil vi udfordre dig fysisk, teknisk og taktisk i mange forskellige discipliner. Efteråret igennem kombineres disciplinerne i forskellige tur- og raceformer, hvor vi tester dit fysiske, psykiske og sociale overskud. Du kommer til at lære dig selv og dine holdkammerater rigtig godt at kende og hvordan den indsigt kan bruges til at skabe et stærkt samarbejde. Selv når du eller holdkammeraterne er udmattede, og der fortsat er masser af udfordringer foran jer.

Når du har gennemført et efterår med Outdoor 360, vil du kende til et utal af nye måder at udfordre dig selv fysisk og samtidig vide mere om, hvordan du bedst fungerer i en gruppe og håndterer pressede og udfordrende situationer.

Forår – Outdoor Expedition

På Outdoor i foråret fokuserer vi på at du selv skal kunne skabe dine helt egne eventyr i naturen. Vi vil sammen lave overnatningsture i Danmark, og på dem vil du lære praktiske færdigheder, der kan hjælpe dig til at klare dig selv i naturen.

I hverdagen bliver du trænet i tekniske færdigheder på mountainbike, i kajak, på klatrevæggen og ved orienteringsløb. Tingene går ikke altid efter planen, og du vil i de daglige udfordringer lære meget om dig selv, og hvordan du reagerer i psykisk eller fysisk pressede situationer.

Først og fremmest handler en vellykket ekspedition om et vellykket samarbejde, kommunikation, forventningsafstemning, og at kende til egne samt gruppens styrker og svagheder. Når dette er på plads, findes de nødvendige tekniske færdigheder og selvfølgelig basal viden om tid, mad, brændstof, navigering, risiko og konsekvens på tur.

I foråret tager vi på spændende ekspedition til eksotiske Marokko.

 

Sikringskursus hos Dansk klatreforbund

På både efterårs- og forårsforløb vil du få sikringskursus 1 og 2 hos Dansk klatreforbund. Og med sikringskurset i hus, får du adgang til klatrevægge i hele landet, og hvis du har lyst, klatring i hele verden, hvor kun din fantasi sætter grænser.

Mads Fogh - Underviser/teacherUnderviser/teacher
Jo Kyrre Skogstad - Underviser/teacherUnderviser/teacher

”Udfordringerne står i kø, når man som individ eller gruppe arbejder med fysiske og mentale processer gennem oplevelser og udfordringer i naturen.”

Mads Fogh , Outdoor


Hovedfag Outdoor udbydes i:

EFTERÅRET
FORÅRET




FRA VORES EVALUERINGER


Jeg har været meget glad for både faget og specielt også Mads og Jo Kyrre. De har været med til at inspirere, oplyse og motivere os til de aktiviteter, som vi skulle igennem. De har været utrolig tålmodige og jeg har følt mig hørt og set. Jeg kan mærke både Mads' og Jo Kyrres engagement og passion i undervisningen, hvilket smitter meget af på mig og min indstilling til faget
Outdoor Hovedfag - Forår 2016
In MoveOut we did so many different thinks. It's hard to choose for me but I guess I enjoyed the most to get in touch with the climing world. I've never tried it before and I got really suprised how much I learned in the last 4 months.
Outdoor Hovedfag - Forår 2017

SAMMENSÆT DIT OPHOLD

Et ophold på Gerlev Idrætshøjskole varer typisk fra 8 til 40 uger. Læs mere om vore perioder og hvordan du kan sammensætte dit skema her.


UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere. Læs mere om deres uddannelse og baggrund her.


TILMELD DIG HER

Vælg den periode du ønsker at være elev på Gerlev, hvilket hovedfag du vil fordybe dig i og om du vil bo sammen med en anden højskolekammerat.



X