Bliv
Elev
Besøg

Os

Genopretning af Gerlev Søen: Naturen tilbage i balance

Lokalbefolkningen i Slots Bjergby og Gerlev Idrætshøjskole bor i et kultiveret landområde med dyrket landbrugsjord stort set uden ”vild” natur. I Slots Bjergby arbejder man med forskellige grønne områder og fælles uderum og på Gerlev Idrætshøjskole har vi udlagt biodiversitetszone, regenerativt skovlandbrug, lille skov og en lille skøn sø.

Desværre udsatte ukendte gerningsmænd år tilbage guldfisk – en invasiv fiskeart – i Gerlev Søen. Den uønskede – nu store – guldfiskepopulation har ødelagt økosystemet: Nedgræsset zooplankton og vegetation, øget planteplankton, forringet sigtdybde, og forårsaget, at småfisk, udsatte gedder og paddebestand er forsvundet – her er desværre hverken frøer, tudser og salamandere mere. Det vil vi ændre!

Derfor har vi lavet en plan for, hvordan vi kan genoprette økosystem, forbedre vandkvalitet & sømiljø, øge tilgængelighed og opholdsrum ved søen og give lokale, elever og gæster på egnen adgang til dette stykke natur for at iagttage biodiversitet, formidling om søen og deltage i aktiviteter, der fremmer viden og forståelse. Målet er at flere samles om, glædes og engageres i at passe bedre på den mangfoldige natur. For at styrke forståelsen og formidlingen er Hashøjskolen en del af projektet, og elever involveres løbende i Bio Blitz og andre aktiviteter som øger forståelsen og giver dem naturlig nysgerrighed på at opholde sig i naturen – herunder ved Gerlev Søen. 

Genopretning af Gerlev Søen og formidling og aktiviteter gennemføres ved hjælp af Her-Gror-Vi puljen fra Nordea-fonden.

Genopretning af Gerlev Søen: Naturen tilbage i balance