Gerlev Center for Leg & Bevægelse har de sidste 5 år arbejdet med projekt Levende Legekultur, som har været støttet af Lauritzen Fonden. Projektet afsluttede i december med særdeles gode resultater fra samarbejdet med 5 kommuner – Aalborg, Esbjerg, Helsingør, Holbæk og Slagelse.
Levende Legekultur afrundedes med udgivelsen af en virkelig anvendelig håndbog “Praktisk håndbog til en levende legekultur”. Læs mere om håndbogen og download gratis kopi på projektets hjemmeside.
Andre kan fremover få glæde af værktøj, erfaringer og viden gennem Levende Legekultur workshops – læs mere om det på Gerlev Center for Legs hjemmeside.
Her er nogle af de vigtigste erfaringer fra Projektet:
- Voksnes deltagelse og engagement er afgørende for et godt legemiljø i daginstitutioner og skoler. Voksne viser vejen, børnene følger. Det handler om både det pædagogiske personale og retning og vilje hos ledere
- Leg er også en faglig gerning, der kan læres – start f.eks. med vores 6 gode Legeråd her
- Legemod er en vigtig kvalitet, der kan trænes ligesom meget andet, og deltagerne i Levende Legekultur indsatsen har fået styrket deres legemod. Det har motiveret til mere leg, nye tiltag og styrket legemiljøet blandt børn og voksne. Læs mere om Legemod her
- Kompetenceforløb kan opkvalificere faglige legekompetencer, øge legemod og styrke legemiljøet i daginstitutioner og skole. Læs mere om forløbet her – eller kontakt os, hvis I er interesserede i kompetenceforløb, som er tilpasset lige jer
- Undersøgelsen Leg i Familien har kortlagt legens kår i de danske hjem. I alt er tusind familier og forældre blevet interviewet om deres børns leg. Læs mere om undersøgelsen her
Vi deler gerne viden og erfaringer fra Levende Legekultur projektet. Kontakt projektleder Frank Lambert Projektleder – frank@gerlev.dk – tlf. 54 58 61 71