Gerlev er for alle! En travl sommer med masser af sommerkursister er gået på hæld. Her summede ellers så skønt af liv – af gospelkursister med spændende toner i livet, svedende judokæmpere i skæve positioner og folk med elegante bevægelser, som mødtes i International Gathering. Her var familier med deltagere i alle aldre på rejse i Landet ved siden af, og aktive seniorer, der sugede til sig af Gerlev-stemningen, mens de prøvede nye bevægelsesformer. Det var sådan en god sommer!
Og nu – Efterårsholdet 2023 er velankommet og lige om lidt kommer andre til – for Gerlev udbyder selvfølgelig også en række Gerlevske aktiviteter i efteråret til alle os andre – og der er også en plads til dig!
Se med her – og bliv inspireret til nye Gerlev oplevelser! (… Og prik gerne til andre, du tænker kan have godt af en dosis Gerlev ånd, fællesskab og bevægelse):
Aktivt Seniorliv - Træning og nysgerrighed
4. – 8. oktober
Bevægelse, træning og livsglæde for alle, der har lyst til inspiration og udfordringer – for både krop og hoved. Med vores rammer og erfarne undervisere er der lagt op til en både livsbekræftende og eftertænksom oplevelse sammen med andre seniorer.
Læs mere her.
Impro teater
25. – 29. oktober
En enestående mulighed for at lege med impro teater med Steen Haakon og Julie Hauge. Det kræver ingen særlige forudsætninger eller erfaringer. De vigtigste ingredienser er lysten til at lege og evnen til at være nysgerrighed og nærværende.
Læs mere her.
Efterårssalon - syng, spis & snak
4. oktober kl. 19.30-21.00
Byd efteråret velkommen på Gerlev Idrætshøjskole. Denne aften vil stå på fællessang fra Højskolesangbogen, kaffe og kage, optræden ved skolens elevkor og masser af gode snakke med nye mennesker og bekendte.
Læs mere her.
Aktivt Seniorliv - krop og stemme
1. – 5. november
Fire dage fyldt med musik og livsglæde! Aktivt seniorliv – Kor er et kursus, hvor vi sammen dykker ned i korsangens glæder og oplever magien ved, at mange stemmer smelter sammen til én. Med vores rammer og erfarne undervisere er der lagt op til en både livsbekræftende og eftertænksom oplevelse sammen med andre seniorer.
Læs mere her.
Nytårsgospel
28. december – 1. januar 2024
NytårsGospel på Gerlev er et højskolekursus med sang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med den meget livsbekræftende gospelmusik. Der er undervisningstilbud til alle – lige fra nybegyndere til erfarne korsangere, solister og nodeanalfabeter. Den eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at være med!
Læs mere her.




