Bliv
Elev
Besøg

Os

Fra alle os på Gerlev

Glædelig jul og godt nytår fra alle os på Gerlev! Tusind tak for året der er gået og tak til alle jer, der har skabt liv på Gerlev.

Som dette skrives er værelser pakket sammen, sangbogshilsner nedfældet og de sidste højskoletimer fløjet forbi. På den anden side af nytår venter 145 elever spændte på at begynde deres højskoleeventyr.

2022 gav fuld plade på dejlige oplevelser og aktiviteter både med højskoleleverne, kursister og partnere i Gerlev Center for Leg & Bevægelse.

Ny forstander

Frederik Ullerup trådte til som ny forstander på Gerlev. Samtidig startede skolekredsen op med tæt på 100 medlemmer. 

Ny forstander - Frederik Ullerup

Tre tyveårs-jubilarer

Det blev samme år, hvor vi kunne fejre tre tyveårs-jubilarer – Jo Kyrre, Karina og Marianne. Og to Gerlev-prismodtagere – Finn Bygballe og Stanis Elsborg. 

20-års jubilæum
3W9A2244 kopi | Gerlev Idrætshøjskole

Historiske rekorder

Eleverne satte i foråret to historiske rekorder; både som et af de største elevhold i Gerlevs historie, og da de i april samlede 235.000 kroner ind til ukrainske familier på flugt.

Indsamling til Ukraine

Første gang på Folkemødet

Center for Leg kunne endelig byde velkommen til Legekonferencen og Legefestivalen. Samtidig blev legen for første gang sat på dagsordenen til Folkemødet på Bornholm.

Gerlev på Folkemødet
Legekonference 2022

Fra fodboldbane til køkkenhave

Hen over sommeren høstede vi de første grøntsager i Gerlevs nye køkkenhave. Vi tør godt love, at det ikke bliver til en fodboldbane igen i nærmeste fremtid. Ud over grøntsager var sommeren fyldt med op imod 1000 sommerkursister, der sang, legede og fyldte Gerlev med liv.

IMG 1699 | Gerlev Idrætshøjskole
SommerGospel

Tusind tak for i år og på gensyn i 2023! Vi ønsker jer masser af bevægelse, leg og glæde i det nye år.

Fra alle os på Gerlev