Kroppen husker. Også hos mennesker med demenssygdom. Derfor kan dans bringe smil og glemte trin frem hos medborgere, som ellers intet husker. Konceptet Erindringsdans® har nu vundet Gerlev-prisen 2020.
Susanne Risborg og Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen fik 25. september overrakt Gerlev-prisen for konceptet Erindringsdans. De to prismodtagere har skabt mulighed for, at mennesker ramt af demenssygdom kan opleve glæde og fællesskab og genkalde positive minder igennem Erindringsdans®.
Se med her, når Johannes glemmer sin demenssygdom, mens han danser.
Finder festtøjet frem
Mennesker med demenssygdom trækker sig ofte ind i sig selv og kan føle sig ensomme og isolerede. Men når der er dans på programmet, findes de fine kjoler og slipset ofte frem. Så danser og synger plejehjemsbeboere, pårørende og plejepersonale med hinanden. I takt med musikken fra beboernes ungdom vækkes minderne og glæden ved at bevæge sig sammen med andre.
Uanset om de efterfølgende kan huske dansen, så er glæden i nu’et det afgørende for modtagerne af prisen:
“Erindringsdans® er en idræt for en sårbar gruppe, som gennem dansen pludselig kan noget mere, end de kan i det daglige. Prisen er en anerkendelse af både vores arbejde, men også af at bevægelse ikke kun handler om alder eller præstation, men om glæden i nu’et”, siger Ane Eckermann, projekt- og udviklingschef i Alzheimerforeningen.
Værdierne til fælles
På Gerlev er bevægelse for alle – hele livet. Værdierne bag Erindringsdans® om, at skabe glæde i nuét og engagere sig i bevægelsen og oplevelsen, deler Gerlev ikke blot med Erindringsdans®, mens også med landstræner Kasper Hjulmand, som modtog Gerlev-prisen 2021. Læs tre skarpe med ham her.
Erindringsdans® er udbredt til mere end 700 plejecentre landet over har glæde af. Dansen faciliteres af særligt uddannede danseinstruktører blandt plejepersonalet.
Om Gerlev-prisen
Gerlev Prisen gives for en indsats, som i en særlig grad har udviklet idrættens kvaliteter eller skabt fornyelse i synet på idrættens kulturelle placering og muligheder. Prisen gives til opmuntring af ytringsfrihed og demokrati og til støtte af initiativer, der tør anfægte den etablerede idrætspolitiske orden.