Bliv
Elev
Besøg

Os

Padelkursus

Kort kursus

Ankomst 07/10/2026

Afrejse 11/10/2026

Er du bidt af padel eller bare nysgerrig på at forbedre dit spil og få et nyt netværk? Er du klar til at udvikle dit spil og sende nogle endnu skarpere bolde over nettet? Uanset om du er en erfaren spiller eller stadig er ny med battet, får du fire intense dage på de blå baner.

I undervisningen møder du både eksterne padelinstruktører og et stærkt hold af Gerlevs egne undervisere. Book dit padelophold nu.

Padel, teknik træning

Padel og højskole

På padelkurset arbejder du intensivt med mange dele af dit spil. Vi tager udgangspunkt i dit individuelle niveau og arbejder målrettet med teknik, fysik og den taktiske forståelse af spillet. 

Samtidig med at vi fokuserer på dit spil, vægter vi fællesskabet højt både på og uden for banen, og samspillet med de andre spillere er i højsædet.

Det får du:
Personlig teknikudvikling
Større sikkerhed på banen 
Teknisk, fysisk og taktisk træning 
Kamperfaring
Højskolefællesskab og hygge

Padelkursus

Program

Programmet er fyldt med masser af intense timer med både teknisk og taktisk træning i padelhallen i Slagelse. Udover padel, introduceres du også til Pickle ball, og vi supplerer træningen med målrettet styrketræning, opvarmningsøvelser, motoriktræning og udstrækning, som er designet til at optimere din præstation på banen. For at skærpe din mentale styrke, vil vi også arbejde med spilroller og mentale fokuseringsøvelser, så du kan udvikle din taktiske forståelse gennem både praktisk spil og analyser på skærmen. Vi afrunder med inspirerende foredrag, der giver dig nye perspektiver på både padel og din personlige udvikling som spiller.

  • Teknisk træning
  • Taktisk træning - Forskellige spiltaktikker
  • Americano
  • Turnering/kamp
  • Pickle ball
  • Padelfokuseret styrketræning + opvarmning/motorik
  • Padelfokuseret udstrækning
  • Mentaltræning/fokusering
IMG 2071 2 kopi | Gerlev Idrætshøjskole

Her skal vi være

Med udgangspunkt i Racket Club Slagelses spritnye topmoderne indendørs og udendørs anlæg, er rammerne perfekte til at nyde padel, så meget som du har energi til. Det er ikke en forudsætning at have eget udstyr, men medbring gerne, hvis du har.

Racket Club Slagelse ligger ti minutters kørsel fra Gerlev Idrætshøjskole og tilbyder otte indendørs doublebaner, to udendørs doublebaner og en indendørs singlebane.

3W9A7956 kopi | Gerlev Idrætshøjskole

Padel på højskole

Gerlev har siden 1938 været en levende højskole, der samler mennesker fra hele landet. Vores hjerte banker for idræt, der udvikler og samler os – uanset om du er nybegynder eller ekspert inden for din idræt. Vi elsker at lege og det vil du også mærke, når du står på padelbanen. 

Når vi ikke er i padelhallen i Slagelse, bruger vi højskolens faciliteter, der bl.a. inkluderer idrætshal, styrkerum, parkourhal, klatrevæg og kampsportssal.

Padelkursus

Vær med uanset niveau

Ved tilmelding skal du angive, om du ser dig selv som:

Begynder: Du kender grundslagene som forhånd og baghånd, men bagvæggen driller stadig lidt. 

Let øvet: Du kender grundspillet og vil f.eks. gerne udvikle dit angrebsspil ved nettet og forsvarsspil ved bagvæggen.

Øvet: Du er komfortabel i spillet og vinder dine dueller ved nettet. Du kan veksle slag alt efter spilsituationen og din placering på banen.

20120524 IMG 0901 2 kopi | Gerlev Idrætshøjskole

Her sover du

Dobbeltværelse: Book et dobbeltværelse alene eller sammen med en ven. Er du alene indkvarteres du sammen med en anden kursist.

Enkeltværelse: Du bor på dit eget værelse i samme bygning som de andre kursister, hvor i deler bad og toilet.

Dagskursist: Du deltager i programmet fra morgen til aften. Den eneste forskel er, at du sover hjemme. 

Elever på Gerlev Idrætshøjskole

En del af højskolen

Vi er vilde med padel, men også andre ting. På kurset bor og spiser vi på en aktiv højskole sammen med højskolens elever, og vi er med til morgensamlinger med fællessang, måltider og evt. sociale aktiviteter. 

På Gerlev spiser du godt. Sundt, inspirerende og med alle sanser. Køkkenet er i højsædet, og maden er ikke kun sund, men passer til en aktiv livsstil og kan spises med øjnene.

 

Mød underviserne:

Morten Zacho

Morten er fast underviser på Gerlev Idrætshøjskole og kursusleder på Padelkursus. For Morten er idræt næring og energi. Og rummet, hvor sporten udfolder sig en social legeplads, hvor vi forholder os til hinanden –  i leg, sejre og nederlag. “Jeg elsker flowet i Padel. Muligheden for lange dueller med legende elementer og varierende slag, forståelse for makker og modstandere og brug af vægge og gitter. Du bliver en skakmester i  spillets finurlige tricks!”

Mads Gravholt

Mads er fast underviser på Gerlev Idrætshøjskole og kursusleder på Padelkursus. Med solid baggrund i idrættens verden begejstres Mads let og det mærkes i undervisningen. Padel er bare skægt. Også når det går rigtigt stærkt, sveden springer og man lige nøjagtigt IKKE når bolden. Suset er der jo, og vi har det fedt på banen sammen!

Rasmus Hjortkær

Rasmus er fuldtidstræner og spiller på højt niveau i Danmark. Han arbejder med spilnær træning, hvor fokus er på spilsituationer, beslutninger og at skabe udvikling gennem gentagelser og konkurrence. Han er uddannet D-træner hos Dansk Padel Forbund og har videreuddannet sig hos Diagonal Padel Academy i Madrid samt hentet inspiration fra træningsmiljøer i Málaga. Rasmus brænder for at skabe energi på banen og gøre spillere bedre – uanset niveau.

Victor Svendsen

Victor har en baggrund som professionel badmintonspiller, hvor han i dag arbejder som padel- og badmintontræner på alle niveauer samt spiller padel på eliteniveau. “Jeg er meget detaljeorienteret og har stort fokus på at udvikle den enkelte spiller. Samtidig lægger jeg vægt på at skabe en træning med høj energi, smil og gode oplevelser for alle. Jeg finder især stor glæde i bredden og i at sikre, at alle føler sig inkluderet og motiveret.”

Praktisk information

Priser

Dobbeltværelse
4.495 DKK
Enkeltværelse
5.495 DKK

Datoer

Ankomstdato
07/10/2026 kl. 16:00
Afrejsedato
11/10/2026 kl. 16:00

Andet

Padelkursus