Bliv
Elev
Besøg

Os

Syng snak og spis – Æblemosteri

Kort kursus

Ankomst 25/10/2026

Afrejse 25/10/2026

Byd efteråret velkommen på Gerlev Idrætshøjskole. Vi mødes i Æblelunden, hvor vi moster æbler, synger fællessang fra Højskolesangbogen i efterårets tegn, får kaffe og kage og masser af gode snakke med nye mennesker og bekendte.

Syng, snak, spis

Æbler lyser rødt på træernes grene...

Søndag d. 25. oktober åbner Gerlev Idrætshøjskole dørene for Syng, snak og spis – et hyggeligt eftermiddagsarrangement med fællessang.

Vi samler æbler i Æblelunden på Gerlev, som vi moster på vores egen saftpresser. Imens fortæller Helge Bülow om rejsen mod en grønnere og mere bæredygtighed hverdag. Og hvordan hverdagen er blevet grønnere på Gerlev.

Der vil være kaffe, te og kage til arrangementet. Alle kan være med og arrangementet er gratis for alle at deltage i.

PROGRAM
14.00: Velkommen
Vi moster æbler og får et stykke kage
Dernæst fællessang og fortællinger
16.00 Tak for i dag

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Mød underviserne:

Louise Seloy Klok

Louise er underviser på Gerlev og vært for Syng, snak og spis. Hun vil tage godt imod jer og sætte gang i musikken sammen med vores musiklærer, Mads.

Helge Bülow

Helge er Gerlevs insekt- og grøntsagsavler. Han driver skolens store køkkenhave og park, hvor der bliver høstet alt fra spidskål og squash til forårsløg og jordbær, som bliver brugt i maden på højskolen. “Grøntdyrkning handler om noget helt basalt – den sunde ernæring, som giver mennesket overskud og energi. Og når vi gør det på en bæredygtig måde, så giver vi også noget tilbage til naturen!”

Praktisk information

Priser

Voksne
0 DKK
Barn/ung (til og med 16 år)
0 DKK

Tilmeldingsfrist d. 23. oktober.

Er du veganer eller har allergener, beder vi dig oplyse det ved tilmelding, så køkkenet kan tage højde for det.

Datoer

Ankomstdato
25/10/2026 kl. 14:00
Afrejsedato
25/10/2026 kl. 16:00

Andet

Syng snak og spis – Æblemosteri