Bliv
Elev
Besøg

Os

Yoga & Mindfulness

Kort kursus

Ankomst 10/09/2025

Afrejse 14/09/2025

Tag en forlænget weekend med yoga og mindfulness på Gerlev idrætshøjskole. Fire skønne dage fyldt med træning, afspænding, kreativitet, sund mad og socialt samvær. Kom alene eller tag en ven med – alle er velkomne både begyndere, let øvede og øvede.
yoga19Friday 16 | Gerlev Idrætshøjskole

Alt det bedste for krop og sind

På Yoga & Mindfulness dyrker vi flere typer yoga – både hatha yoga, yin yoga og restorativ yoga. Vi fokuserer på styrke, stræk, balance og den holistisk tilgang til krop og sind.

I mindfulness arbejder vi med meditationer og kreative selvudviklingsøvelser indendørs som udendørs. Vi arbejder både i grupper og individuelt. Dagene indeholder både praksis og teori indenfor begge felter.

yoga19Friday 26 | Gerlev Idrætshøjskole

Sådan går dagen

Hver dag starter med 30 minutters yoga. Herefter er der et nærende morgenmåltid og fælles morgensamling. Resten af dagen veksler mellem undervisning i yoga og mindfulness samt kreative og kulturelle oplæg.

Vi byder også på vandretur, saunagus og social hygge på holdet. Sidste aften rundes af med en festlig middag.

Elever på Gerlev Idrætshøjskole

Det kan du forvente

Undervisningen foregår i vores studier på trægulv. Vi har måtter og tæpper, men du er også velkommen til at medbringe dit eget udstyr, hvis du foretrækker at bruge det. Vi træner i bevægelsestøj.

Gerlev står for bevægelse, skøn natur og sund mad. Vores dygtige kokke sammensætter en lækker menu, og det er også muligt at vælge vegansk eller vegetarisk.

Mød underviserne:

Louise Seloy Klok

Louise ser bevægelse som en fantastisk måde at udtrykke sig på. Helt uden ord kan dans føre os igennem stemninger og følelser og få os ned og mærke kroppen. Man kan næsten kun gå gladere ud i verden, efter man har danset.

Helge Bülow

Du møder Helge til et forløb omkring nærvær i naturen på kurset. Helge er Gerlevs insekt- og grøntsagsavler. Han driver skolens store køkkenhave, hvor der bliver høstet alt fra spidskål og squash til forårsløg og jordbær, som bliver brugt i maden på højskolen. 

Praktisk information

Priser

Dobbeltværelse
5.295 DKK
Enkeltværelse
6.495 DKK
Dagskursist
4.500 DKK
Dobbeltværelse (Ældre Sagen)
4.195 DKK
Enkeltværelse (Ældre Sagen)
5.195 DKK
Dagskursist (Ældre Sagen)
3.595 DKK

* Du får 20 % rabat, hvis du er medlem af Ældre Sagen

Værelserne er placeret i stueplan i tre små bygninger ved siden af hovedbygningen. Toilet og bad deles af fire værelser på samme måde som i et parcelhus. 

Datoer

Ankomstdato
10/09/2025 kl. 16:00
Afrejsedato
14/09/2025 kl. 16:00

Andet

Yoga & Mindfulness