Nu kommer fuglene igen og lyset vælter pludselig ind
Søndag d. 12. april åbner Gerlev Idrætshøjskole dørene for årets første Syng, snak og spis – et hyggeligt søndagsarrangement med fællessang.
Helge Bülow fortæller om rejsen mod en grønnere bæredygtighed og hverdag. Det hele er krydret med gåtur i Gerlevs park og fællessang.
Der vil være kaffe, te og kage til arrangementet. Alle kan være med og arrangementet er gratis for alle at deltage i.
PROGRAM
14.00: Velkommen og kort gåtur
Dernæst fællessang og fortællinger i foredragssalen.
16.00 Tak for i dag
Vi glæder os til at byde jer velkommen!